ROCK I RIBE

Rock i Ribe – 3. afsnit

“Let Your Fingers Do The Walking”

Eller Katinkas version på dansk af Sort Sols hit, ”Lad Dine Hænder Vandre,” der er kendetegnet for den mand, artiklen handler om.

Bag tastaturet på Ribe Ugeavis sidder Bo Maimburg, journalist og musiker. Om det er tastaturet eller tangenterne på keyboardet, Bo er i gang med, ja, så er der rytme i tingene. Inspirationen i teksten tilblivelse eller akkordernes klang på keyboardet lader forstå, at der er musik i manden.

Med Bo Maimburg kommer musikken til at stå på to ben. Tidligere har andre medier fortalt om Poul Kristensen, en anden ildsjæl indenfor musikken, men med det sidste ben, nemlig Bo, er de to om nogen de personer, der har skabt musiklivet i Ribe. Om det er undervisning, kor eller andre arrangementer, kommer man ikke uden om dem.

I en tidlig alder fangede Bo interessen for musikken. I hjemmet på Seminarievej gik Bo rundt med en guitar, der var næsten lige så stor som ham selv. Guitaren og den elegante hat med navnet Speedway var symbolet på en meget ung rockmusiker i Ribe, og blot 10 år gammel blev scenen indtaget.

Gruppen Speedway var opvarmning for det dengang kendte børnerockband, ”Parkering forbudt,” da gruppen gav koncerter i Ribe, Aarhus, Aalborg og Odense.

Speedway oplevede også at spille til Danmarks største børnerockfestival i Fælledparken i København for omkring 10.000 mennesker. Gruppen Speedway bestod af de tre Ribe-drenge, Anders Fromberg, Henrik Våben og Bo Bennedsen.

Bo´s musikalske evner strakte sig vidt, og det blev til flere år i bands som ”Anger”, ”Yeah Yeah Yeah”, ”Orango Tango”, ”Turbo”, ”Big Band Ribe” og sikkert lidt flere unavngivne bands.

Musikken fylder meget for Bo Maimburg, og det gør ham glad at de to døtre også kan noget med musikken.

Som 16årige kom klaverspillet til.

I starten var det guitaren, der havde fanget Bo´s interesse for musik, men da han blev 16 år, kom skiftet til klaver, men ikke nok med det, så kom interessen for instrumenterne bas, trommer og piano, som blev spillet i forskellige sammenhænge.

Når man hedder Bo Maimburg og brænder for musikken, er man der, hvor man kan være med til at sætte sit præg på den og dens tilblivelse, og derfor blev undervisning i rocksammenspil på klaver og guitar en naturlig del af Bos musikliv. Det er også blevet til undervisningsmaterialet ”Happelappeland”, og musikken dertil er udgivet på cd.

Ribe håndboldklub og Lykkeligaen får en slagsang.

JydskeVestkysten skriver i marts 2018 om Bos engagement i tilblivelse af sangen, der har fået navnet “Vi er Ribe HK Blues”, som blev skrevet som en slagsang og en hyldest til det lokale LykkeLigahold. Bag både tekst og musik står fritidsmusiker Bo Maimburg. Han var ikke sen til at takke ja, da holdet efterspurgte hjælp.

– Det er mig en ære. Og selvfølgelig skulle det være en rockmelodi med masser af guitar, trommer og bas, når nu holdet hedder Ribe HK Blues, sagde Bo Maimburg den gang til JydskeVestkysten.

Navnet Maimburg er kommet til senere, men manden og musikken er den samme.

Kabaret, teater og revyer er også en del af Bo.

Siger man kabaret på Cafe Nicolaj, dukker navnet Bo Bennedsen op. Det samme gælder, når det er Bramming Revyerne og kabaret og børneteater i Drakomir. Bos involvering i de mange sammenhænge huskes da og så tydeligt af Dieter Sebelin, tekstforfatteren til Kabaret Nicolaj og Ribespillene, som siger følgende om samarbejdet med Bo:

– På trods af, at Bo og jeg for 31 år siden begge boede i Nicolajgade i en afstand af 100 meter, så var årsagen til vores første møde, at jeg skulle instruere teaterstykket ”Gummi Tarzan” ved Syvkanten i Janderup. Da vi manglede en klaverspiller, blev jeg gjort opmærksom på af en af skuespillerne, Per, at han havde en bror i Ribe, som spillede klaver. Og så kørte Bo og jeg i ca. fire måneder to gange om ugen til Janderup for at øve på stykket.

Allerede i starten af vores samarbejde blev jeg meget imponeret over hans musikalske kunnen og store ego, da han orienterede mig om, at en af sangene i stykket havde en dårlig melodi, og at han derfor ville skrive en bedre. Det gjorte han så.

På bilturene drøftede vi bl.a. Syvkantens lidt autoritære måde at arbejde på, og derfor besluttede vi at lave vores egne teaterforestillinger i Ribe.

Ca. et år senere leverede Bo og RIAMUF i samarbejde med Drakomir og mig rockmusicalen ”Stormflodsblues”. Det, som kendetegnede og kendetegner vores samarbejde, er den gensidige store respekt for hinandens arbejde og ønsket om altid at producere noget nyt.

-Med det som udgangspunkt har det været muligt for os at arbejde med så forskellige teaterprojekter som rockmusical, to gange Ribespil: ”Da skyggerne lærte at danse” i 1991 og ”Den samvittighedsfulde morder” i 1992 og kabaret, hvor Bo i 1992 var ”vikar” for Jens Ferslev på kabareen på Cafe Nicolaj, og Bo og jeg har lavet vores egen kabaret seks gange, hvor nogle måske kan huske serien ”Kabaret i Oves kiosk”?

-På grund af arbejdsrelaterede og/eller familierelaterede årsager har der indimellem været pauser i vores samarbejde. Sidste år, efter Bos ønske, skrev jeg nogle tekster om Ribe, og jeg regner med, at han på et eller andet tidspunkt optræder med dem.

Anderledes bliver det ikke når Helle Hauger fra Drakomir fortæller om Drakomirs samarbejde med Bo:

– Mit samarbejde med Bo startede allerede i 1993, hvor Bo og Heidi komponerede underlægnings- og stemningsmusik til ungdomsholdets dramatisering af Juleevangeliet. Året efter skabte Bo igen musik til forestillingen ”Den grimme ælling” med den samme gruppe. Gruppen deltog i en international teaterfestival i Holland, hvor Bo var med på musikken. Først bagefter fortalte Bo mig, at han ikke havde fået sin musik med, men måtte skabe den på ny på stedet. Senere blev det til flere forestillinger, hvor Bo var meget dygtig til at skabe netop den stemning, som jeg som instruktør ville have frem.

-Jeg har haft meget glæde af samarbejdet ikke bare for musikken, men også fordi Bo er dejlig at arbejde sammen med. Han er præcis og disciplineret. Vores forestillinger har med Bo´s specielle musik altid fået en ekstra kvalitet, lyder det fra Helle Hauger.

Musikkens mand, som mange har noget at takke for.

Bo fortjente anerkendelse for sit store musiske engagement i Ribe, derfor artiklen. Mere end halvandet år efter artiklen blev bragt i RYK IND RIBE, modtog jeg en mail fra en kvinde i det midtjyske. Hun ville gerne have min hjælp til at finde cd`en med Sort Sol, hvor nummeret ”Let your fingers do the walking” skulle være. Jeg undrede mig lidt over henvendelsen – og kunne kun finde begrundelsen i, at artiklen om Bo Maimburg jo havde denne titel. Jeg blev fristet og kontaktede kvinden.

– Ja, det var netop denne velskrevne artikel, jeg “faldt over”, da jeg søgte på “Let your fingers do the walking” Historien er dén, at min mand – som bestemt ikke er typen, der let bliver rørt – hørte denne sang for nogle år siden og faldt pladask for den. Han hører den jævnligt på pc’en, og det er det samme hver gang: han bliver lidt rørt, selv om han faktisk ikke forstår engelsk! Musik rører altså nogle strenge i folk på forskellig vis. – Nu kan han så fremover høre den på anlægget herhjemme i en bedre kvalitet. Jeg glæder mig til at give ham den. For mit eget vedkommende kunne jeg høre den mange gange uden at mærke det samme, som min mand gør. Pudsigt, skriver Kvinden, som vi valgte at være anonym, men jeg kender navnet.

Når jeg valgte ikke at nævne kvindens navn, skyldtes det at cd’en var købt, og skulle være en gave til manden, der fyldte 80 år. Når kvinden kunne finde frem til RYK IND RIBE, kunne manden jo også.

Sådan er musik, og sådan skal musik være. Ingen tvivl om at Bo Maimburgs bidrag med sangen ”Kære Rose” også rører mange, og netop det at vi har musikken og ordene, som kan virke meget forskelligt på det enkelte mennesker gør, at sangene fortæller hver sin historie.

Rock i Ribe – 2. afsnit

Musikeren Søren Møller, Ribe, fortæller historien om Kim Larsen og Gasolins besøg i Ribe i 1974

I 1974 gæstede Kim Larsen sammen med GASOLIN Ribe til en koncert i Ribelunds festsal. Koncerten blev til i samarbejde med Ribe Roklub, fortæller Søren Møller, der var med hele vejen under GASOLINs besøg i Ribe.

Da Kim fik set Ribes natteliv.

– Det var en stor dag, den dag vi så GASOLIN første gang i Ribe, siger Søren Møller, der selv har spillet musik i mange år, og nu har Kim Larsen på set-listen, når han sammen med Mads er ude og spille i duoen Møller & Skuldbøl.

”Københavner” stod for det praktiske

Vi er tilbage i 1974. Willi Weber, Ribe, kontakter Ribe Roklub om de kan stille med 8 mænd til et GASOLIN arrangement i Ribelunds Festsal.

Willi Weber er blevet kontaktet af impresario Søren Thuesen, om han kan stå for koncerten i Ribe og skaffe folk som dørmænd. Og her er det, at Søren Møller kommer ind i billedet, for på det tidspunkt var Søren en dygtig roer og meget engageret i roklubben. Sammen med Carl Anton Reher, også fra Roklubben, fik de stablet et møde på benene om selv arrangementet.

Søren husker tydligt et formøde med en ”Københavner”- en rigtig storby fyr, der havde taget turen til Jylland for at snakke det praktiske igennem. Mødet blev holdt på SÆLHUNDEN i Ribe, og over en sildemad blev aftalerne om det praktiske aftalt, og så var den travle ”Københavner” ude af døren igen. Søren husker ikke navnet på den velklædte mand, men han var stresset og skulle have styr på det hele.

Billetter blev genbrugt

Billetterne kunne købes hos Børge Andersen Olympia Radio for 25 kroner, og en 1 krone i forsalg. Det sjove ved billetterne var, at de var nummererede, men uden dato. Efter koncerten skulle billetterne samles ind i en kartotekskasse og sendes videre til næste koncertsted, fortæller Søren Møller med et stort smil.

Småbilledkameraer lynede

Da dagen oprandt, kom Kim Larsen og de øvrige ”GASSER” hen på lørdag eftermiddag. Uden for festsalen havde flere piger taget opstilling med deres små kameraer, for at tage billeder af Kim Larsen og de øvrige ”GASSER” i format 6X6cm, sikkert KODAK. Men ind i salen kom de nu ikke – drengene ville ikke forstyrres. Derimod fik piger knipset løs under koncerten, men som Søren siger: – navnene på pigerne husker jeg ikke, men de må være en årgang 1957/58.

Bajere og smøger efter lukketid

Søren og de øvrige roklubfolk stod jo for det praktiske, og før GASONLIN ankom, havde de været nede ved Købmand Christensen i Sønderportsgade – efter lukketid kl. 12.00 – for at hente bajere og smøger til gruppen. – Jeg husker tydeligt, at Djon Andersen, også medlem af roklubben, arbejdede hos købmanden – og derfor kunne vi komme ind efter lukketid, siger Søren Møller.

Da koncerten var slut, og roklubben havde tjent 400 kroner, der kunne supplere opsparingen til en ny båd, kom Kim Larsen og spurgte, hvor der skete noget i Ribes natteliv. Mens vi tømte kassen med de lunkne bajere, vi havde hentet om eftermiddagen, foreslog vi, at de kunne gå på Vægterkælderen sammen med os.

Ølstøvler i Vægterkælderen

– Jeg husker, at Vægterkælderen ved Hotel Dagmar næsten lige var åbnet. Vi startede ud med at drikke nogle øl siger Søren og særligt husker jeg, at Kim Larsen var noget imponeret over øllene skænket i store støvler (glas for dem der aldrig har oplevet det). Vi fik nogle stykker og Kim fik røget nogle smøger.

En enkelt oplevelse efter Hundehuset

Derefter gik turen til det legendariske værtshus Hundehuset i Hundegade. Vi fik plads ved det rundebord ved bowlingbanerne, og der fik den ikke for lidt med bajere og smøger. På et tidspunkt blev Kim træt og ville afsted fra Hundehuset.

Der er sikkert mange ripensere, der var tilstede og husker Kim Larsen og Gasolins besøg på Hundehuset. Men for en lokal Ribe-pige blev oplevelsen noget anderledes end for de øvrige piger. Hun ”fik” vist en hilsen med sig, som vi nok ikke skal nærmere ind på, lyder det fra Søren Møller med et grin.

En fantastisk musiker

– Men det var faktisk først i 1975, hvor Gasolin igen gav koncert i Ribe Fritidscenter, at vi faktiske tænkte på, hvor stor en oplevelse det havde været året før, men det er gode minder at have, slutter Søren Møller der selv blev meget berørt over Kim Larsens død: en fantastik musiker med en lyriks og fortællende tilgang til de mange tekster det er blevet til gennem årene.

Stille blues i mol og maj

Pianomand ka` du høre mig

Hvordan står det til i de dødes land

Det ved du nu – Pianomand.

Og det ved Kim Larsen nu.

Artiklen blev bragt i RYK IND RIBE i oktober 2018

Afsnit 1 – 2017 musikken lever stadig i byen.

When im sixty four, sang Sten Mogensen fra Me & The Others, og lørdagens RIBER ROCK 2017 var i gang.

I herlig solskin og højt skum på fadøllene, synges der lystigt med. Blandt de mere end 150 fremmødte, var de gråhårede ikke i mindretal og snakken gik lystigt på, ”Kan du huske”. For mange tidligere ripenser er det dagen man mødes og mindes den gode musik i 60`erne.

Efter Me & The Others kom Jens Lohmann og Blue Memories på scenen og jublen bryd løs over Jens Lohmanns fantastiske guitarspil, hvor strengene vrides og igen vidner om hvor skøn en guitar kan lyde. Jens er jo gammel Ribe-dreng, og flere fortalte de var kommet for at høre ham og hans band.

The Tommy Guns fra Tønder afløste på scenen, og som de plejede, kom der muntre bemærkninger mellem sangen fra de friske ”fyre” fra Sønderjylland.

Som afslutningen på en dejlig dag i Postgårdens Gård underholdt de lokale gutter, Poul Christensen og Hans Wittendorf, der sammen med bandet Pit Van Horn & The Horns leverede musikken, der fik publikum helt op af stolene.

Hans Wittendorff er ”rigtig” ripenser og tilbage i 1964 dannede han gruppen The Horns sammen med Ole Holt. Den nuværende gruppes medlemmer er da alle nye, og kun Hans er med fra de oprindelige The Horns, som for øvrigt var Ribes første pop/beatgruppe. Datidens The Horn var kendte for at spille en del instrumentale numre, men der var også plads til de velkendte toner, Hippy hippy shake og Twist and Shout. ne, og der bliver rocket godt med til musikken og klapperiet vil ingen ende tage.

Seks herlige timer var gået og Steen Mogensen proklamerede at vi forhåbentligt skulle ses igen året efter, til endnu et brag af god gammel 60`er musik, gråt hår og skummende fadøl.

Riber Rock var tilbage den 1. september 2018

Dagen hvor  gamle musikelskende ripensere mødtes til den årlige rocktur –  tilbage til 60` erne og snakken om tiden som ung i Ribe, med pigtrådsmusikken, håret tilbage, korte kjoler og total gang i den.

Fra dengang der var noget der hed Esso, BP og Ribe Håndbold Klub spillede i de grå trøjer, og som Sten Arlund Mogensen skriver i bogen Riber Rock, så kunne man få en øl på Den Gamle Kro i Hundegade for to kroner.

Få dig en god uddannelse eller et godt job i stedet for det poppjat, fik mange af datidens musikere at vide af forældrene.

Det var mange af de ”gamle drenge” vi hørte til årets Riber Rock. Jens Lohmann kiggede forbi med gruppen Old Boys Rock, og der kom ”hård tråd” og sådan var det, når Jens Ejnar tryllede med guitaren.

”Spillemand åh spillemand, åh spil for mig, spil en boogie voogie på din strengeleg”.

Det var årets første efterårsdag, solen tittede frem og det blev en ganske herlig dag i den gamle bydel.

Kl. 11.45 mødte Bjarne og Jenny Lyndahl op i gården ved Ribe Postgård for at indtage frokosten, de var kommet for at høre Hans Wintendorff med band.

Som tidligere annonceret var Jens Ejnar Lohmann tilbage i Ribe med sit nye band Old Boys Rocking. Med velkendte numre som Bad Moon Rising, Have You Ever Seen The Rain, Don`t Be Cruel og Hallo Mary Lou kom bandet godt fra land. Ja, og så var der jo alle de andre numre.

Jens Lohmanns guitarspil har jeg før fremhævet, og i dag var da heller ingen undtagelse. Rundt ved bordene blev der ”vippet med kasketten” til Folsom Prison Blues, og strengeleg fik en ny betydning.

Mange lokale var mødt op – og der blev skålet og hilst til højre og venstre, for pludselig fik man øje på bekendte, man ikke havde set siden sidste års rock.

God mad, dejlig vin og iskolde fadøl og de mange løftede arme til hilsner, kendetegnede rockarrangement, som havde godt 160 gæster.

Mange som har fulgt rocken i Ribe siden de glade 6o`er dage var der. Fætrene Johnny og Jørn, der begge selv tidligere gav den gas på scenen. De to søstre og deres døtre, og så selvfølgelig familiemedlemmerne til de optrædende. Så var der lige hr. Nissen, som fejrede fødselsdagen med fruen og et par gamle venner, Lasse Købmand og Martin, og så var vi vist ”back in time”.

På plakaten var derudover arrangøren Sten Arlund Mogensen med gruppen Me & The Others, hvilket er en tradition.

GASVÆRKET FOREVER. (samlingsstedet for ungdommen i 1960´erne)

Det er 17. gang Ribe Rock brager løs i gården ved POSTGÅRDEN

Planlægning af Riber Rock 2019

Når ripensere kommer hjem til Ribe den sidste lørdag i august, er det sikkert for at mødes med de gamle venner, der er spredt ud over hele landet – sammen har de ungdommen og musikken fra 60´erne til fælles.

Sten Arlund Mogensen, Steve Bradwell og Jørn Viborg var onsdag samlet på POSTGÅRDEN for at snakke dette års arrangement igennem.

Det er 17. gang Ribe Rock brager løs i gården ved POSTGÅRDEN, som normalt blev fyldt en halv time efter, dørene blev åbnet. Hvorfor skulle det være anderledes i år. Minderne om musikken blev også vendt.

Steve Bradwell kunne fortælle mange historier om tiden i hjembyen Blackpool i England:

Som ganske ung skulle Steve Bradwell og band optræde i den lokal ungdomsklub som et af flere på programmet. Dagen kom, og da de skulle på scenen, var der blot ét problem.

– Vi var ikke på plakaten, fortæller Steve. Noget overrasket kontaktede Steve arrangørerne, som også var uforstående over Steves spørgsmål, for vel var de da på plakaten, sagde arrangøren og pegede på bandnavnet.

– Hvad! udbryder Steve, – vi hedder da ikke ”TIGHT ASS”, vi hedder ”TIRED EYES” – (”Stram røv” i stedet for ”Trætte øjne”, red.)  Anyway, Steve og band kom på scenen, og sådan kan det gå, når man ikke hører efter.

2. september 2019.

RIBER ROCK festede i solskin i Postgårdens gårdhave.

Noget før kl. 13.00 var folk på plads, og det første band CITATION lagde rytmerne til det, der skulle blive en fantastik sommerdag – måske den sidste i denne omgang. De lidt mere end 100 gæster var dukket op for at feste. Og fest blev der! De tre herrer i bandet CITATION fyldte godt ren musisk, og sangene kunne der synges med på, og det blev der.

CITIÀN forstod at kombinere musikken med folks ønske om både at lytte til musik og snakke, og da bandet var det første, blev der da også snakket rundt ved bordene, mens iskolde fadøl blev hentet.

CITATATION var godt omkring den musik, folk var kommet for at høre, og med numre af Steve Harley & Cockney Rebel – Make Me Smile – og  ”You`ve done it all, you`ve broken every code, skal jeg love for at koden var knækket. Der kunne høres sang rundt ved bordene. Gutterne i bandet gjorde godt. Er bandet på plakaten næste år, er der ingen tvivl om, at det vil trække folk til.

En lille time senere gik det gamle og kendte band Me & The Others på scenen og med deres velkendte 60´er lyd underholdt de publikum i ca. 45 minutter.

Rigtig mange havde set frem til at skulle høre THE HORNS med forsangeren Kenneth Horsbøl. Og fra de første toner blev der klappet, danset og sunget med.

– Jeg kan se, der er en del 60+ og enkelte under, som er kommet i dag, grinede den veloplagte forsanger, der også kunne fortælle, at det altid er dejligt at komme og spille for sådan et godt publikum.

THE HORN spiller to gange om året. En gang hvor de øver, og anden gang er til RIBER ROCK, og netop det at det kun er to gange om året, de spiller, er der nok ikke mange der kan forstå, for bandet sætter fut i foretagendet.

En gæst sagde, vi har jubilæum næste år i firmaet. Hold op, hvor ville jeg gerne hyre dem. Det samme var der faktisk en andet Ribe firma, der også gerne ville – Om det lykkes, vides ikke.

Som eftermiddage skred frem, og hæsheden meldte sig hos de meste engagerede, var det da godt at sang kunne afløses med lette dansetrin, klappen og den bøjede arm med glas i hånden. Denne cocktail kunne lindre lidt på stemmebåndet.

Da dagens sidste band gik på scenen – Old Boys Rock, med sangeren Sarah, skulle der igen skråles med på sangene, og da nummeret Midnight Hour for anden gang denne herlige eftermiddag brølede ud af højtalerne, havde de fleste glemt hæsheden. De var klar til at lukke festen med de fremragende musikere i bandet, der med Jens Lohmanns guitarspil overrumpler selv de kedeligste, der måtte overgive sig og klappe med.

Det blev en fest og med Annita Westergaard fra Vejrup dansende rundt, og de optrædende havde leveret varen.

Man fristes til at sige – Let det show go on.

Coronanen satte en stopper for arrangementet i 2020.

Riber Rock slutter – men et nyt arrangement tager over

Sten Arlund Mogensen, initiativtager og arrangør af RIBER ROCK gennem mange år, hvder valgt at stoppe.

Det hele startede i 2003, – året, hvor Sten Arlund Mogensen udgav bogen “Riber Rock”, som beskriver udviklingen af musikmiljøet i Sydvestjylland i årene fra 1960 til 1969.

Hvad der skulle være en hyggelig komsammen om bogudgivelsen, blev til 17 arrangementer gennem årene i gode venners lag. Kun en aflysning har der været, ellers er det blevet til 18 pragtfulde musikalske lørdage i Ribe, hvor den velkendte rock bringer gamle ripensere sammen for en eftermiddag i mindernes univers.

– Der er ikke flere aktive musikere tilbage fra tiden i 1960´erne, da vi startede, derfor vælger jeg at stoppe nu, fortalte Sten Arlund Mogensen.

Det betyder dog ikke, at den sidste weekend i august bliver uden rockmusik i Postgårdens Gård.

Rock på Postgården er det nye navn og forberedelserne til det første arrangement er i gang.

Festivalen foregår som altid i gårdhaven ved Postgården. I år er det den 27. august 2021, og de nye arrangører meldte ud, at man var klar til endnu en omgang med god, gammeldags rock.

Det er den mangeårige medarrangør af RIBER ROCK, Jørn Viborg, fru Anita Westergaard, Morten og Kaja Kjældgaard fra Postgården, der tog over. Begge par lovede, at det bliver den gode kendte rockmusik, der kommer på programmet.

Som altid er det fra kl. 13.00 til 18.00, og der vil være mulighed for at købe billetter, så man er sikret adgang til musikken. Rock på Postgården finder sted samme weekend som Vinfestivalen.

Rocken og festen ville ingen ende tage.

2023 blev et lidt anderledes musikår. Det var kun anden gang under det nye navn ROCK PÅ POSTGÅRDEN, men festen blev god og bød på to nye bands.

Da gruppen Hitwawe med base i Vojens kom på scenen, som eftermiddagens sidste band, gik det helt bananas. Der blev danset og sunget, og der var en stemning, der ikke tidligere var set til hverken ROCK PÅ POSTGÅRDEN eller det tidligere RIBER ROCK. Hold dog op en stemning. Jamen stedet var nærmest i undtagelsestilstand – i en musikalsk nødstilstand, hvor tiden stod stille, da bandet i et hæsblæsende tempo gav den fuld skrue, og der blev danset som aldrig før.

Dagen startede ellers med korte regnbyger, men vejrguderne var os nådige, og efter kort tid kunne parasollerne slås ned og festlighederne starte til dagens første gruppe, OLD SCHOOL, der fik sat fut i publikum med sang og taktfaste fodbevægelser.

– Dette nummer er mit favoritnummer, annoncerede Kenneth Horsbøl fra gruppen BACK TO THE ROOTS, da de fra scenen leverede BROWN EYE GIRL i en VAN MORRISSON version. Dette herlige nummer fortalte Kenneth, også var hans fars favoritsang (Afdøde tidligere byrådsmedlem i Ribe, Dan Horsbøl – red.) Det blev til flere kendte numre, blandt andet Midnight Speciel af John Fogerty og Creedence Clearwater Revival. Sangen er en gammel blues melodi, som Sam Collins udgav i 1927, dog med titlenThe Midnight Special Blues.

Det 4. band DOWN & OUT med flere ripensiske medlemmer, gav gode gamle velkendte numre, hvor vi blev  taget med tilbage til 60´erne.

Billederne er fra de forskellige år